Lørdag d. 17.okt var Team Anneberg i til start i Århus CoastZone Challenge med Lars-Peter Ellekilde (alias Terminator), Mads Ravn og undertegnede (Lise) på rollelisten. Det var årets sidste race, og der var både Cup point og noget så usædvanligt som pengepræmier på højkant til top 3 i alle klasser. Med en placering i Dansk Adventure Cups top 3 inden løbet var vi meget opsat på at holde placeringen og hente endnu flere point fra konkurrenterne. Vi fik kam til håret, gjorde vi.

Fredag aften modtog vi alle road book og kort til etape 2-4 af det 5-benede stjerneløb med centrum foran Atletion. Første og sidste kort til hhv. Byløb og trailrun blev først udleveret til etapen. Så skulle der tankes energi og vi stak afsted i mørket over Århus, og fandt hurtigt indtil flere pizzabagere. Vi tog den nærmeste, og det viste sig hurtigt, at det tydeligvis ikke var en fast-food restaurant vi var trådt ind. Efter en rum tid trillede vores 3 pizzaer af transportbåndet, og vi kom forventningsfulde afsted med 3 længe ventede varme pizzaer. At de var varme skulle hurtigt vise sig at være pizzaens absolut eneste kvalitet… En om’er Århus!

Efter infomødet blev der nørdet udstyr og kort som det sig hør og bør, og vi blev i al luksus indkvarteret på vores hotelværelse. Der var udsolgt i 3-sengs værelser, så undertegnede investerede med forventningens glæde og egen medbragt sovepose og liggeunderlag i to veludhvilede traktorer.

Løbets tema var i år ”Lyset over Århus” og blev i dette tegn skudt i gang ved solopgang kl. 7.55 og løb indtil solnedgang kl. præcis 18.13. Forventet vindertid var 7 timer. Vi var 18 hold tilmeldt i mix-klassen og i alt 40 hold på Elite distancen. Vejret var flot og klart, men vinden tog til så snart solen stod op og løbet blev skudt i gang. En vind vi senere skulle stifte nært bekendtskab med.

Første etape var et 13km byløb rundt, op, ned og over Århus’ bymidtes gader, tårne og åer. Vi kom ok afsted og lå med 1-2 mix hold lige foran os. Ellekilde navigerede os sikkert gennem gaderne, kommandokravl over Århus Å, og 3 gange op ad vel nok byens højeste trappegange i kirken, Prismet og en boligblok. Ikke rar kost for små dameben en lørdag morgen i oktober…

Vi fik skiftet til MTB-O og havde 41km forude ad en overskuelig rute langs Brabrand sø og i Hasle bakker. En af posterne her var markeret som en port foran en lille kringlet bane med beskrivelsen ”6 runder”. Drengene så med en vis spænding frem mod en mulig go-kart tur, en crossbane eller lign. Det viste sig at være ganske rigtigt med crossbanen, og der var i dagens anledning naturligvis ikke sparet på mudderet. Der var dog ikke en eneste cross maskine at se. Banen skulle gennemføres enten på cykel eller i løb. Det blev en slags løb, og jeg har stadig et par nydelige, totalt ler-indbagte cykelsko og strømper stående hjemme…

 3. etape var kano og der skulle skiftes til våddragt og løbesko. 2km løb med kano og 6km kano i Marselisbugten med indlagt svømning og spring lå forude. Solen stod højt og vinden stod ind mod kysten fra nordøst med 10-12m/s. Første post skulle klippes svømmende,  og det var en udfordring blot at få kanoen ud over brændingen uden at kæntre. Derefter skulle vi alle tre op i kanoen fra vandet, og det gik til stor forundring uden at kæntre. Etapen blev kortet af til ca. 3,5km, og det var RIGELIGT. Det lykkedes os igen efter klip af landpost at komme ud over brændingen med kanoen på ret kurs og afsted i meget adstadigt tempo retur mod nord. Sidste opgave på vandet lød på ”spring fra båd”. Et kutter-lignende fartøj lå for anker 50m fra land og her skulle vi alle 3 op og lave hvert sit kunstfærdige udspring. Min første udfordring var dog at blive foldet ud fra min knæ-siddende position midt i kanoen og komme op af stigen til båden. Små, halvgamle dameben får krampe af at sidde sådan længe, skulle jeg hilse at sige! De 3 mulige spring var ca. 11m fra tårnet, 9m fra soldækket og 3-4m fra agterdækket. Jeg satte mig straks på den lave post, men blev snydt på grusomste vis. Mads havde godt nok fablet  om noget død mur, mand eller lignende, men det tog jeg mig ikke lige af. Det skulle jeg nok have gjort… Mens Mads og Ellekilde tog deres tårnspring i stiv arm og kuling fra den lille båd der gyngede, stod jeg på bådens ræling med ryggen mod bølgerne og pev. Jeg skal nu aldrig glemme at ”død mur” er et spring der foretages med ryggen mod vandet, armene strakt over hovedet mens man lader sig falde strakt baglæns på hovedet ned i vandet. Jeg ville nok ikke have scoret høje, internationale stilkarakterer for det spring…
Op med kanoen, på hjul og retur til skiftezonen, af med våddragten og afsted på inline etapen 10km ud, gennem skoven og retur. Jeg var blevet kold, og den hurtige svømmedragt var ikke spor hurtig at krænge af. Vi skiftede langsomt og satte dyre minutter til. Ruten til inlines var fedtet af efterårs blade, og vi kom kun langsomt afsted. Posten blev klippet i syd , på med løbeskoene og tværs gennem skoven. De fleste hold valgte denne rute, og en århusianer eller to på søndagstur har fået sig et godt grin over de adskellige løbere, der kom vandrende ubehjælpeligt ad skovstierne gennem løvfaldet på rulleskøjter.

Sidste skift, afsted på trailrun med indlagte poster øverst på tribunerne samt en klatring og rapelling i de høje lysmaster. Drengene tog sig galant af masten, og de så altså kære ud, som de kom ned af rebet med hinanden i favnen :o) Damebenene var efterhånden i en miserabel forfatning til løb, og Ellekilde fik ikke lige frem stjerner hos mig, da han efter en, for mig, rum tid erklærede at der stadig var langt hjem. Det utaknemmelige skete,  at Team Classic Poker fik sig sneget ind på os og kom strygende forbi med Marie hængende panisk og hyperventilerende i elastikken efter deres, i netop det øjeblik, ferrari–lignende traktor. S…., øh Sørens da osse! Vi prøvede at hænge på, Terminator trak alt hvad han kunne, men ak. Efterfølgende viste tiderne dog også at Team Classic Poker havde løbet et fænomenalt trail-run. Vi hentede efterhånden ind på et elite herre hold, der et par gange tidligere på dagen, bl.a på den trange trappe op i kirketårnet bogstaveligt talt havde været lige i røven på mig. 300m før mål måtte de så, ude af stand til at modsvare angrebet og til deres store ærgelse, se netop den mås passere forbi hurtigere end lyset over Århus og i mål lige før dem selv. Beklager drenge… og dog.  

Tiden viste 8.36t ved målstegen og en foreløbig og ærgerlig placering knap 6min efter nr. 3. Til aftenens præmieuddeling var der dog sket en omrokering i placeringerne pga. flere hold med fejl-klip, forkert gennemføring af tvunget vejvalg og div. andre fejl. Det betød at Team Anneberg opnåede en placering som nr. 2 i dagens løb lige efter Team Classic Poker som blev vinder af mix-rækken. Stort til lykke, og hjelmen af for en stærk præstation. Også stor tak til arrangørerne for et meget velafviklet arrangement med flot udnyttelse af terræn og omgivelser.