1. Hvad?
Verdens hårdeste kaproning 5000km over Atlanterhavet. Lise Kronborg er første kvindelige, Skandinaviske deltager og Allan Lyngholm holdets og Skandinaviens yngste mandlige oceankaproer.
Lise og Allan deltager i en international 12-prs. besætning ombord på Britannia III med det mål at sætte verdensrekord i oceanroning over Atlanterhavet.

2. Hvornår?
Starten går for det samlede felt d. 6. December 2009. Forventet varighed for krydsningen er under 33dage 7½time. Lise og Allan forventer derfor at nå i mål omkring d. 5.-7. januar 2010. Lykkes det, har Lise, Allan og projektet Ocean Pilgrimage været med til at sætte verdensrekord i roning over Atlanterhavet.

3. Hvordan?
Lise og Allan ror med i en specialbygget ocean robåd til 12 roere. Eneste fremdrift er 6 årer. Båden er bygget specielt til dette rekordforsøg og er vægtoptimeret og designet til at kunne komme både sikkert og hurtigt over Atlanten.
Projektet Ocean Pilgrimage er bygget op over en projektorganisation med Lise Kronborg og Jan Møller i front. Målet var først at deltage som solo roer, men dette kunne af økonomiske årsager ikke realiseres. I stedet anvendes alle erfaringer og kompetencer nu på bedste vis i et andet rekordforsøg. En præstation som denne skabes og muliggøres alene gennem et stærkt og tæt samarbejde blandt den større gruppe ildsjæle der hjælper Lise og Allan på vej i dette projekt.
Jan Møller fungerer som Lises vejleder i kraft af sin viden og erfaring som eneste skandinav der har sejlet single-handed non-stop jorden rundt. Denne præstation fuldførte Jan i 2003 i sit projekt Alene jorden Rundt.

4. Hvor?
Løbet starter på La Gomera blandt de Kanariske Øer og slutter på den Vestindiske ø Antigua i Caribien.

5. Hvorfor?
Fordi jeg (Lise Kronborg) er en person, der som mange andre, har brug for og lyst til at udfordre mig selv på forskellige måder. Fordi jeg tror på at alt er muligt, hvis bare du vil det, og hvis du ikke lader din lyst og nysgerrighed gå tabt i hverdagens forhindringer. Fordi det giver mening for mig at prøve kræfter med netop dette projekt og alle de elementer af viden, fysik, psyke, viljestyrke, dømmekraft og samarbejde netop dette projekt indeholder.

6. Hvorfor er dette projekt interessant for andre end mig?
Fordi dette projekt appellerer til mange forskellige mennesker gennem paralleller til netop deres individuelle hverdag med travlhed, blæksprutte-koordination, mad der skal på bordet til tiden, en undersøgelse der skal mod til at gå til, en vanskelig uddannelse der skal gennemføres, et job og en vant hverdag der skal forandres, et ægteskab der skal bevares trods stormvejr, en operation fuld af komplikationer, der skal fuldføres, et behandlingsforløb der skal tages mod til at gennemføre, et dansetrin der skal læres, et samarbejde på jobbet der skal arbejdes hårdt for – sport, fritid, familieliv og job er hinandens spejlbilleder, og jeg har haft glæde af at bruge spejlet til at overføre mine erfaringer fra de forskellige områder. Måske kan du også få det. Hvis jeg kan, så kan du vel også?

7. Hvad med maden?
Uden mad og drikke dur heltene ikke. Al mad skal med hjemme fra, nøjagtig som da Columbus krydsede oceanet i sin tid. Vi har bare ikke plads til saltede sild i tønder og sækkevis af kartofler. Viden om kost og ernæring har taget kvantespring siden Columbus’ tid, og hurra for det. Kosten ombord vil bestå af frysetørret mad, der tilsættes kogt vand. Desuden suppleres den varme mad med kiks, tørret frugt, chokolade, energibarer, proteinpulver, og müesli. Vi skal hver spise ca. 2½ x den energimængde vi indtager til daglig nu. Det bliver en udfordring at indtage den mængde mad, og dette planlægges derfor nøje med en kostvejleder Jacob Amstrup, Personal Health, inden afrejse.
Vi har obligatorisk fiske grej med, men ikke rigtig mulighed for at tilberede fisken, da alt vand koges i et lukket gassystem kun velegnet til vand.

8. Hvor kommer vandet fra?
Alt vand der anvendes ombord er havvand, der pumpes ind gennem et større filter hvor salt og mineraler renses fra. På den måde bliver havvandet til drikke- og vaske vand. Sætter denne pumpe ud, har vi en mængde fersk ballastvand med og flere manuelle vandfiltre, men den vil ikke være realistisk at fortsætte med, da den kræver et stort arbejde for at rense bare ét glas vand.
Alle både er selvforsynende hele vejen efter reglerne, sådan er gamet.

9. Hvor kommer elektriciteten fra?
Bådens el-system er drevet af solenergi, der udvindes via solceller og lagres på batterier i bådens køl. Systemet er afhængigt af solskinstimer og al elektronik ombord er derfor nøje udvalgt mht. lavt energiforbrug, så alt ikke går i sort selv om det er gråvejr i flere dage.

10. Hvordan styres båden?
Båden styres af en auto-pilot – et selv-styrer system, der konstant justerer roret i søgangen så den ønskede kurs holdes bedst muligt. Systemet bruges i dag på de fleste større sejlskibe. Skulle dette system sætte ud, kan roret styres manuelt via liner på den ene sko som i almindelige kapronings både. Er der stærk vind eller strøm væk fra den foretrukne kurs, lægges et stort faldskærms anker ud, så båden kun flytter sig minimalt i vandet.

11. Hvordan kan andre skibe se den lille ro-båd?
Løbs arrangøren Woodvale Ltd. har meget høje sikkerhedskrav til de deltagende både. Alle både er udstyret med minimum 1 radar system. Vi forventer at have 2 systemer ombord. En AIS Transponder, der forsyner os med oplysninger på omkringværende skibes navn, position, kurs og hastighed. På den måde kan vi selv holde øje med om der er fare for kollision og reagere, hvis der er en risiko. En See Mee Radar Reflektor giver os en alarm hver gang en radar får øje på os på deres radarskærm. Tankskibe bemandes i dag af meget få besætningsmedlemmer, og der er ikke altid fuldt fokus på hvad radaren viser. Derfor giver de to systemer os til sammen størst mulig sikkerhed og mulighed for at undgå kollision med andre skibe.

12. Hvordan kan Lise og Allan kommunikere ud fra båden?
Båden er udstyret med VHF Radio, satellit telefon og en computer der kan fungere med internet forbindelse via satellitforbindelsen. Holdet kan kommunikere over radioen med skibe inden for ca. 25 sømil. Med satellit telefonen – Iridium Sat Phone – kan Lise og Allan modtage og foretage opkald som var det en mobiltelefon hjemme i haven. Det koster bare lidt mere.

13. Hvad er det værste der kan ske?
Hvis en roer eller båden får en stor skade – et brud på arm eller ben eller et stort hul i båden – er det hverken muligt eller meningsfuldt at fortsætte konkurrencen. Holdet kontakter da en af løbs ledelsens 3-4 sikkerheds både og beder om hurtig assistance. De vil herefter koordinere hurtigst mulige indsats, enten ved selv at komme holdet til undsætning eller bede evt. andre fartøjer tættere på holdet sætte en redningsaktion i værk. Vi har en redningsflåde med, og er båden i fare for at gå ned, vil vi gå i flåden med det tilhørende nødudstyr og aktivere det EPIRB system, der herefter angiver vores position til redningsholdet. Denne procedure har hver deltager trænet under påkrævet uddannelse i navigation og søsikkerhed i Southampton.

14. Hvordan træner man til sådan en udfordring?
Jeg (Lise) træner en del roning på vandet i inrigger, i romaskine og i sin egen ocean robåd. Der ud over er jeg en del af Adventure Race holdet Team Anneberg, hvor vi deltager i forskellige konkurrencer på mellem 6 og 50timer non-stop hen over året. Denne træning og konkurrence erfaring giver mig større udholdenhed, erfaring med søvn-håndtering, træning i mørke/nat aktiviteter, erfaring med kost og energiindtag under de lange konkurrencer samt træning i at tænke klart og fremad selv når kroppen er ekstremt udmattet. Adventure Race består af mange discipliner som løb, orientering, mountain-bike, klatring, inlines-løb, kano/kajak og svømning. Så min træning består også af en harmonisk blanding af alle disse discipliner suppleret med skadesforebyggende styrketræning.
Allan har i år trænet frem mod at gennemføre sin første Ironman og havde stor succes med dette i august i år. Træningen her til har bl.a. bestået af triathlon, gennemført Svensk Klassiker, 4x maraton, adventure race og svømning.

15. Kan man følge Lise og Allan under løbet?
Ja, det kan du. Via projektets egen hjemmeside, kan du dagligt følge med i dagbog, historier og position på siden her, der opdateres af webmaster Ulrik Ralfkiær. Løbs arrangørens hjemmeside www.woodvale-challenge.com opretter en separat side til Atlantic Ocean Rowing Race 2009, hvor alle hold i løbet vil kunne følges i position og rute. Du kan sende mail til Lise og Allan under løbet på kronborg@skyFile.com. Før og efter løbet benyttes almindelig mail og telefon kontakt.