2010.05.30 70.3 IRONMAN I ST. PÔLTEN

Lise og Allan har kæmpet sig tilbage i den vante, gode fysiske form og deltog netop i weekenden i Ironman konkurrencen i St.Pölten. Distancen var en halv Ironman – 1,9km svømning, 90km cykling og 21,1km løb. Begge kom de godt igennem distancerne, der for Allan kun er opvarmning til den fulde distance til EM i Ironman i Frankfurt d. 4. juli.

I tillæg med Copenhagen Marathon, 16timers SOK Adventure Race i april og flere halvmaratons og cykelløb siden landgangen på bævende ben i februar, er Lise og Allan nu med denne seneste langdistance præstation tilbage hvor de slap træning og land i dec-jan. Trætheden kan stadig melde sig, men med mantraet ”Arh, jeg har jo roet over Atlanten” er det meste både muligt og overkommeligt i dette perspektiv. Efter 38 dage til søs er én lang, hård dag ikke noget at snakke om…