Lørdag d. 20/6 2009. Velenje, Slovenien.

Frodige Slovenien passerer forbi autocamperens vinduer og bliver til Østrig, mens billeder fra de sidste dages oplevelser løber over nethinden. Starten til Adventure Race Slovenia gik fredag kl. 10 og første hold var forventet i mål søndag kl. 12. Ca. 330km lå forude fordelt på mtb, trekking, rapelling, canyoning, caving, svømning, kajak og inliners. 19 hold var tilmeldt i Explorer klassen og 14 hold i kort Rover klasse.

Hele torsdagen gik med officielle check af udstyr, klatreteknik, gennemgang af kort og rute, hold foto og officiel åbningsceremoni. Vi er kommet øst på og her er der generaler og oberster, der skal vises frem og blåstemple begivenheder som denne.

4 kasser af 100l skulle pakkes med grej og mad til hele løbet. Vand skulle provianteres under vejs fra floder og vandløb. Konkurrencen gælder om, at komme hurtigst fra checkpoint til checkpoint med given transportform og i mål. Team Anneberg bestod til dette løb af Klaus Grouleff, Mads Ravn, Lars-Peter Ellekilde og Lise Kronborg. På internationalt niveau skal alle hold have mindst 1 kvinde med på holdet.

Det blev midnat torsdag, dagen før løbet, før ruten var tegnet ind på alle 8 kort og kl. 6 fredag var det op, og i gang igen for at indlevere kasser og cykler til transport. Vi var spændte og koncentrerede på morgenen for løbet. Alle hold havde skærpet fokus og mentalt var konkurrencen sat i gang. Stemningen var god og alle spændte. Et herligt skotsk hold var blandt de få engelsk-talende hold i feltet, og vi fik hilst på hinanden kort før start. Senere fulgte vi i hælene på hinanden og havde en fin intern konkurrence.

Løbets første dag blev en kamp mod stillestående hede med temperaturer godt over 30gr, høj sol og endeløse bjergstigninger enten på trek eller cykel. Varmen slog mig helt ned, og kombinationen med stejle stigninger sendte gang på gang pulsen helt i top, og mig i græsset. Jeg så frem til solnedgang hvert minut. Landskabet vi bevægede os i, tog sig dog umådeligt flot ud under solen, og hvert hårnålesving afslørede nye sneklædte bjergtoppe og frodige dale. Lokalbefolkningen hilste venligt som vi drønede gennem de små landsbyer, og vi kunne ikke andet end at smile.

Første etape var et trek på ca. 12km med op mod 1000 højdemeter. Indlagt var en kort specialorientering med GPS, hvor drengene delte sig i to hold og løb efter 3 poster hver, mens undertegnede fik sig et hvil og fyldt energi på. Drengene var hurtige, og vi hentede skotterne her. Afsted mod næste checkpoint og videre til mtb etapen på ca. 60km. De næste 6 timer sled vi os afsted over stejle bjergsider, og nedkørsler var en sjælden belønning. Mads begyndte at få problemer med maven og optag af den vigtige væske og energi i de høje temperaturer. Jeg var selv stærkt påvirket af varmen og måtte kaste mig i vejkanten adskellige gange for at få pulsen under 180 igen. Jeg kogte indvendig, var svimmel og kunne ikke fokusere blikket. Jeg drak godt med væske – ca. 4l og havde en klar fornemmelse af, at energien vendte tilbage når solen faldt på himlen. Ganske rigtigt. Mads var derimod hårdt ramt og kunne ikke holde væske eller energi i sig. Holdet hjalp hinanden godt her, og vi holdt retning fremad. Etapen kostede dyrt i hvileminutter ift. vores forventede hastighed. Varmen var dog ikke en faktor vi, arrangører eller nogen andre hold havde kalkuleret med, så vi var ikke alene om at bruge lang tid på denne etape.

Ved ankomst til første kajak etape måtte vi se i øjnene, at Mads ikke kunne få vendt udviklingen af dehydrering, og at det ikke var forsvarligt for ham at fortsætte løbet. Vi havde nu været i gang i 11 timer og kl. var 21. Mads blev kørt til hospitalet og fik 2½l intravenøs væske og kvalmestillende medicin tilført. Hermed var Team Anneberg officielt ude af konkurrencen. Vi var kørt langt for at deltage, og der var lyst og kræfter til meget mere i os 3 tilbageværende. Vi satte moralen i højsædet, og var enige om at fortsætte frem på de etaper vi stadig kunne nå. 

Mørket var faldet på og vi fortsatte på cykel godt 2 timer mod checkpoint 11 og vores kasser med mad og grej. Her mødte vi flere hold der var udgået pga. sygdom på holdet. Vi fik spist og drukket og et tiltrængt hvil på 2x 15min. Lars-Peter holdt skarpt øje med tiden og lod intet overgå til tilfældighederne. Taskerne blev pakket til de næste 19 timer med energi, tøj til natten og klatregrej til de kommende etaper. Vi var indstillet på at gå efter at deltage yderligere et døgn. Lars-Peter og Klaus styrede os i fællesskab sikkert frem med kort og kompas og utrættelig fart i benene.

Kl. 01.30 checkede vi ud fra boks-zonen og afsted ca. 30km på cyklen og 500 højdemeter. Høj puls kl. 2 om natten i trykkende varme efter 16 timer på farten er ikke en udelukkende behagelig fornemmelse. I løbet af en halv time begyndte regnen og den fortsatte. Efter forcering af bjergsiderne op mod check point 15 var regn, blæst og tåge taget meget kraftigt til, og som vi stod på toppen kl. 04 og havde ca. 31km hårdt og højt trek foran os, valgte vi at tage et kort hvil under alutæpper og iført så tørt og varmt tøj som muligt. Vi fandt en åben picnic-pavilion til læ og kravlede sammen for at få varmen. Lyn og regn slog ned i endeløse mængder og blæsten tog yderligere til.

Kl. 6 havde vi med klaprende tænder diskuteret mulige scenarier for den videre deltagelse. Vores umiddelbare mål var at nå frem til de specielle discipliner som caving, canyoning og klatring som vi ellers ikke møder i danske løb. Som vejret var, talte intet for det fornuftige i at begive sig op i bjergene på trek. Næste mulighed var at cykle direkte videre til andre etaper, men det var ikke let at få overblik over tidsforbrug og nye ruter til dette valg. Sidst kunne vi cykle direkte til mål, men efter som vi egentlig var ude af konkurrencen syntes heller ikke denne tur på 2-3 timer af ukendt rute i uvejret tiltalende som vi stod der, frysende og tænderklaprende på 2. time med uændret vejrsituation. Kort efter blev trek-etapen vi stod foran lukket af løbsarrangøren af sikkerhedsmæssige årsager. Vi valgte at bede om hjemtransport og indse, at dette løb under de givne forhold ikke længere gav mening at forsætte i.

Efter yderligere et par kolde timer blev vi kørt til mål. 22timer efter start, 104km på cykel, 12-15km bjergtrek og 3300-3400 højdemeter tilbagelagt på de første 18timer. I campen mødte vi heldigvis en Mads, nu med farve i ansigtet og betydeligt lettere til bens end da vi forlod ham 12 timer tidligere. Uvejret fortsatte og løbsledelsen valgte at indstille løbet og lukke alle discipliner relateret til inliners, vand og klatring, da alle klippesider og floder var for farlige at færdes på med det kraftige regnfald. Holdene på ruten blev hentet hjem et efter et, og fik kun lov at fortsætte hvis de selv ønskede det, og kun på cykel retur til mål. Løbet endte derfor med at blive afkortet med godt 24timer. Et ellers uhørt fænomen i Adventure sporten og ufortjent for et velorganiseret arrangement af dimension.

For Team Anneberg var det en skuffelse ikke at kunne være med længere frem i konkurrencen, men under de givne forhold udnyttede vi ressourcer og muligheder bedst muligt og viste god moral ved at fortsætte trods forhindringer. Der er lyst og mod til mere af samme kategori, og vi har fået vigtige erfaringer mht. forberedelse og udnyttelse af holdets samlede kapacitet med os, ift. løb på internationalt plan. Vi håber derfor at vende stærkt tilbage igen til et nyt løb i samme klasse, og håber der af have vejrguderne mere på vores side. 

Personligt var formålet med løbet at få erfaringer med den lange non-stop aktivitet og afprøve krop og psyke på en måde, der kan overføres til de udfordringer jeg vil møde under Atlantic Ocean Rowing Race. Jeg fik mange gode erfaringer f.eks. med væske- og søvnkontrol og har nu konkrete oplevelser at arbejde ud fra.

EnergySport sponsorerede Team Anneberg med gel fra High5 og Lise Kronborg yderligere med sko fra SIDI, bukser fra Assos, dæk fra Vredestein og våddragt fra Blue Seventy.