Skrevet af Lise kronborg

Mens Team Annebergs tapre riddere kæmpede bravt og sejrede stort til FMM Langesø, var jeg som holdets eneste dame-ridder sendt på togt i Holstebro. WileyX Eyewear var arrangør for deres første udgave af et Team Challenge adventure løb, hvor overskuddet gik til foreningen til Støtte for Soldater og Pårørende. Jeg var inviteret med af tidligere ro-kollega Juliane Elander, der i dag er sponsoreret af WileyX, med det formål i fællesskab at kaste lidt stjerneglans over arrangementet. Stjerne-fornemmelsen står i skrivende stund ikke lysende klart for mig…

Der var 3 distancer at vælge mellem: 7,5km, 15km og 30km. Da jeg nu efterhånden har prøvet div. AR løb, synes jeg nu nok at selv 30km lød af et meget kort løb, og da næsten ikke værd at rejse helt til Holstebro for! Senere viste det sig, at der kun var én disciplin på ruten – løb. Nå ja, hva. Det har man vel gjort et par gange før.

Med til arrangementet hørte noget så usædvanligt, som overnatning på hotel! Har man kendt mage! Det var vel også her i denne forbindelse, der var mest tale om stjerne-fornemmelse. Forestil jer engang at vågne op i en blød og ren seng så sent som kl. 6.30 på selve løbs dagen, og tilmed gå ned i restauranten og sætte sig til et veldækket morgenbord. Et hidtil uhørt scenarie i min personlige AR historie!

Starten gik kl. 9 og vi var 4 hold til start på 30km, ca. 15hold på 15km og ca. 20 hold på 7,5km. Altså et motionsløb, der trak folk af huse i Holstebro. Starten gik, og vi blev sendt afsted af både Borgmester og et hujende udendørs spinning hold i dagens anledning. Fint skal det være.

Vejret var dog ikke så fint. Det havde regnet over natten og efter bare 5km gik der hul på himlen igen. Blæsten hjalp til at det blev en kølig tur over den jyske hede. Tør hede oplevede vi ikke, men der i mod en rigtig flot rute gennem et meget afvekslende terræn, der kun i sjældne tilfælde var fladt, og i så fald oftest mudret eller med højt, vådt græs. Skoven bød på de flotteste efterårs farver, og ud over glat mos og mudder måtte vi et enkelt sted også passe meget på ikke at skride i mirabellerne…

Efter ca. 10km delte 15 og 30km ruterne sig og straks herefter fik vi første vandpassage. En smal å, der ikke så ud af meget, men det var den. Med sin stærke strøm skar den sig gennem landet og vi sank i til halsen straks vi hoppede i for at krydse den ”lille” passage. Vi måtte klamre os til siv og rør for ikke at ryge med strømmen og kravle ubehjælpeligt op af den modsatte bred. Dagens første ”adventure”.
Juliane og jeg havde et hold racerkørere på slæb som bagtrop i vores løb. Vi fandt hurtigt et godt tempo og følte os ikke videre i fare for at miste placering til dem. Og ganske rigtigt, efter 15km faldt de langsomt bagud. Der var ikke så meget fart i benene som i bilerne.

Ruten var markeret med snitsler og pile. Blæsten gjorde dog sit til at skabe adventure, der viste sig at få afgørende betydning i topstriden. Flere pile var fløjet væk (eller blev overset…) eller vendte i ganske uhensigtsmæssig retning.  Med bare ca. 8km hjem blev vi overhalet af et herrehold, der burde befinde sig langt foran os. De var imidlertid endt på vildspor og havde brugt 20min på at finde tilbage. Med blot 4km hjem kom også løbets favoritter – Mads Rasmussen og Rasmus Quist, Bronze vindere til OL 2008 – ganske overraskende bagfra. De var ellers stukket af fra start og havde sat både 15 og 30km feltet et godt stykke bag sig. De var ligeledes røget på vildspor ud over et fladt terræn og var blevet snydt af en hvid markering for skydeterræn langt fremme. Det kunne være blevet et risikabelt adventure… 30min gik der før de fandt en ærlig pil igen, og i mellemtiden havde vi 3 andre hold altså overhalet dem.
Der blev sat fart på for at nå fronten, men Mads og Rasmus måtte se sig slået med 5min på de sidste 4km. Juliane og jeg fik forceret løbets eneste egentlige forhindring i form af en stablet big-balle pyramide (!) samt de sidste to vandpassager gennem hhv. et stort bro-rør med vand til midt på maven og den sidste vandgrav foran ”publikum” og spinning holdet, med svømning over den brede å gennem byen kun 200m før mål.

Vi kom ind på 3.16min, kun 8min efter Mads og Rasmus til deres store fortrydelse. Teknisk set vandt vi altså 30km for damer, og blev belønnet der for… Racerbilerne så vi ikke noget til, men de kom efter sigende i mål efter en rum tid. Vi havde et godt løb og benene var mærket og ikke spor stjerne-agtige af et godt tempo samt det stærkt kuperede og glatte terræn. 30km var rigeligt, når den står på løb alene og der bliver sat fart derefter! Nu ventede blot den nærmest uhørte oplevelse af et varmt bad efter et koldt løb. Og det var hele turen værd…