Hold styr på din flåde

Ejer du en virksomhed med en flåde af køretøjer? Så er GPS tracking lige sagen for dig. En GPS tracker kan finde ting. Privatpersoner bruger i voksende omfang GPS tracking til at finde ting, eller forhindre at de bliver tabt. Fx med en GPS tracker der gemmes i en dyr motorcykel ved du altid hvor motorcyklen er, også hvis den er blevet stjålet.

Men en GPS tracker kan meget mere. GPS tracking er i dag et uundværligt redskab til flådestyring. Hidtil har det været forbeholdt de store og pengestærke virksomheder. En GPS tracker var et dyrt og avanceret stykke teknologi.

Men sådan er det ikke mere. I dag kan selv små virksomheder nyde fordelene ved GPS tracking. Dimserne er blevet meget mindre og meget billigere. En GPS tracker kan nu bruges til en pakkeløsning hvor du udliciterer din flådestyring og sparer penge oveni købet.

Sådan fungerer det

Med en GPS tracker kan du bevare overblikket over hele din flåde. Trackeren i hvert køretøj sender et signal hver 5. sekund som registreres i flådestyringssystemet. På den måde ved du ikke kun hvor dine køretøjer er, du kan også se hvis et har drejet af forkert og er ved at fare vild. Du kan også få automatiserede advarsler når et køretøj ændrer sin planlagte rute. Flådestyring med hjælp af en GPS tracker giver dig fuldstændig kontrol over alle dine køretøjer. Endda in realtid, hvis du skulle ønske dette.

Der bliver hele tiden indsamlet data, helt automatisk. Alle data kan eksporteres i forskellige filformater som pdf eller excel og bruges til rapporter. Men ikke nok med det, der er flere fordele.

Drop kørebogen

Du vil måske opleve modstand fra dine chauffører når du introducerer GPS tracking og flådestyring. De kan opfatte det som overdriven kontrol med deres arbejde. Det er det jo også på en måde. Men det er ikke hvad det drejer sig om.

I praksis vil langt de fleste chauffører lære at elske deres GPS tracker, når det først går op for dem at de ikke længere behøver at føre kørebog.  Alle chauffører skal føre kørebog, og alle hader det.

Med GPS tracking og flådestyring bliver det helt overflødigt. GPS trackeren leverer automatisk alle de data der er nødvendige for kørebogen. Flådestyrings programmet gør resten og genererer en SKAT godkendte kørebog for hvert af dine køretøjer. Den elektroniske kørebog opdateres løbende og automatisk. Alt dette kan fås for små penge i form af et månedligt kontingent.

Forsikringer elsker GPS tracking

Det er næppe overraskende. Selv om professionelle tyve kan få grej til at opspore og deaktivere en GPS tracker, virker det alligevel afskrækkende. Det gør livet mere besværligt for dem. De har brug for at opruste teknologisk og kan aldrig vide sig sikre. Alene det at du kender det præcise sted og den præcise tid hvor dit køretøj er forsvundet øger risikoen for en tyv ganske markant.

De fleste køretøjer bliver faktisk stjålet af lejlighedstyve som hverken har den tekniske knowhow eller midlerne til at slå din GPS tracker ud.

Derfor har du mulighed for at genforhandle dine forsikringer når du udstyrer dine biler med en GPS tracker.

Der er altså penge at spare på flere fronter.

Find den bedste kørestil med GPS tracking

En GPS tracker kan også hjælpe dig med at spare på brændstof.

Flådestyringsprogrammet kan analysere kørestilen for hver bil og hver chauffør og finde nemt ud af, hvilken kørestil for hvilken bil der giver den bedste brændstoføkonomi. En bedre brændstoføkonomi gavner både din virksomhed, klimaet og naturen. Det er en win-win situation for alle involverede.

spacer